Hvert år fejrer vi fastelavn. Både herhjemme og hos vores nordiske broderfolk. Men hvad er det egentlig for en tradition? Hvorfor fejrer vi det? Hvornår? Og hvordan? Det prøver vi at give nogle svar på her. Starter vi med at kigge på ordet ”fastelavn”, så giver det nok ikke megen mening for de fleste. For hvad betyder dette ord egentlig? Selve navnet kommer fra det plattyske ”vaste lavent” eller ”fastelabend”. Begge ord betyder egentlig aftenen inden fasten. Kigger vi lidt sydpå kalder man fastelavn for karneval, hvilket betyder farvel til kød.

Farvel til kød for en stund

Netop fasten – og et midlertidigt farvel til kød – er da også udgangspunktet for fastelavnsfesten. Fastelavn stammer således helt tilbage til den katolske tid i Danmark, hvor man inden påske skulle faste i 40 dage. Derfor blev fastelavn til en fest, der blev holdt inden fasten startede. Og selv om vi ikke længere faster i dagene op til påske, så fejrer vi stadig fastelavn med alt hvad dertil hører. Som udgangspunkt på det vi dag kalder fastelavnssøndag.

Den nøjagtige dato skifter

Men hvornår er det så fastelavn? Skal du være klar med udklædningen og de nybagte fastelavnsboller, så gælder det om at kigge nøje efter på kalenderen. For fastelavn falder ikke samme dato hvert år, som det for eksempel gælder for juleaften og Sankt Hans. Da fastelavn har sit udspring i den katolske tro, følger datoen for fastelavn altid påsken. Det betyder at datoen for fastelavn er fastlagt til at være præcis syv uger før påske, som falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. I praksis vil det sige, at der er fastelavnssøndag mellem den 1. februar og den 7. marts. I 2021 var det søndag den 14. februar, og i 2022 er det søndag den 27. februar.

Fra dør til dør

Hvor fastelavn i dag er en sjov og festlig dag med masser af flotte udklædninger, fastelavnstønde og tøndeslagning, så blev højtiden oprindeligt fejret lidt anderledes. Fastelavnssøndag er i dag den dag, hvor vi slår katten af tønden, men i gamle dage blev både denne dag og fastelavnsmandag kaldt ”flæskesøndag” og ”flæskemandag” da det var de sidste dage inden påske, vor man måtte spise kød. Flæskemandag – eller fastelavnsmandag – var oprindeligt en dag, hvor de voksne klædte sig ud og red fra gård til gård og grundlagde traditionen med at gå ud og rasle fra dør til dør og håbe på lidt godter eller måske lidt penge.

Fra levende kat til lækre godter

En vigtig del af fastelavn er tøndeslagningen. Da fastelavn fortsat var en voksenfest blev katten ofte slået af tønden fra hesteryg – og med en levende kat i tønden! Den symboliserede det onde, som man ønskede at beskytte sig imod. I dag er det dog slik og godter der er fyldt i tønden – og det er fortrinsvis børnene der får lov at prøve kræfter med at slå den i stykker.